Eksem vid pollenallergi
Vid pollenallergi är det vanligt att du får ett eller flera av följande symtom: Du har både vattnig snuva och nästäppa. Du nyser mycket. Du har klåda i näsan. Du får röda, kliande ögon som rinner. Du kan känna dig trött. Pollenallergi kan dessutom påverka luftrören. Har du høfeber på grund af pollenallergi, så hjælper vi dig på vej med Dagens Pollental og vores andre pollenservices. Astma-Allergi Danmarks rådgivning sidder klar til at hjælpe dig.
Ring på 43 43 42 99 alle hverdage kl. Astma-Allergi Danmarks allergimærkning og Asthma Allergy Nordic hjælper dig med at nedsætte risikoen for hudallergi hos dig og din familie. Vi laver kurser, har politiske mærkesager og arbejder for at gøre hverdagen nemmere for dem med astma, allergi, høfeber og eksem. Hvem er Astma-Allergi Danmark, og hvordan er foreningen opbygget? Få svar på det hele her. Er din næse helt tilstoppet eller ved at løbe over i snot?
Nyser du mere, end du plejer, og føler en ubehagelig kløe i øjne og svælg? Er du træt og uoplagt i skolen eller på job? Ja, så er der en risiko for, at du har allergi. Og oplever du ovenstående symptomer undervejs i perioden fra februar til september, kunne meget tyde på, at du har pollenallergi. De kaldes også for høfeber. Du kan dog også udvikle astmasymptomer som vejrtrækningsbesvær, hoste og trykken for brystet.
Har du en allergi-mistanke, er det derfor vigtigt, at du hurtigt finder ud af, om mistanken har noget på sig, så du kan forsøge at undgå det, du ikke tåler, og hvordan du får den bedste behandling. Er du interesseret i at lære, hvorfor pollenallergi kan give astmasymptomer, så klik her. For at få be- eller afkræftet mistanken, skal du booke en tid hos din læge. Når er det gjort — eller, endnu bedre, før du gør det — er det vigtigt, at du har styr på din sygehistorie, da den betyder meget for, hvorvidt din læge kan stille den rette diagnose.
Lægen vil alligevel spørge ind til dine symptomer og eventuelle begrænsninger i hverdagen, så forbered dig.
11 vanligaste frågorna om pollenallergi
Tænk over de ovenstående spørgsmål, og skriv eventuelt dine svar ned. Så er du klar til at snakke med din læge og få foretaget testen. Og hvordan foregår så sådan en allergitest? Læs med under boksen. Stor guide til dig, der har pollenallergi. Her finder du gode råd til behandling, samt tips og tricks til at bevare et aktivt ude- og arbejdsliv i pollensæsonen. Besøg Pollenportalen. En priktest foregår ved, at lægen eller sygeplejersken drypper små dråber med forskellige allergener på din hud.
Og så prikkes et mikroskopisk hul i din hud gennem dråberne med en lancet, så allergenerne trænger ind under huden. Efter 15 minutter vil din hud blive lidt hævet og rød der, hvor der er påført allergener, som du reagerer allergisk over for. Tager du antihistamin-tabletter kan du først gennemføre testen, når du har holdt pause med tabletterne i nogle dage. Ellers kan medicinen sløre resultatet. Anden medicin som visse typer af antidepressive og antipsykotiske lægemidler kan også sløre resultatet.
Derfor er det vigtigt, at du spørger om eventuelle forholdsregler, når du bestiller tiden, og før testen fortæller lægen, hvis du tager den slags medicin. Din læge kan også vælge at tage en blodprøve for at undersøge, om du har allergi eller supplere resultatet af priktesten. Ligesom ved priktesten er formålet at finde ud af, hvilke allergener du er allergisk over for. Hvis du er allergisk, producerer din krop specifikke antistoffer for at forsvare sig mod de forskellige allergener.
Og de antistoffer vil kunne ses i en blodprøve. I nogle tilfælde kan der være mistanke om, at du har allergi, selvom testen er negativ. I de tilfælde kan lægen vælge, at der skal foretages en provokation.
Her vil man for eksempel dryppe det mistænke allergen i dine øjne og se, om der kommer en reaktion. Hvis lægen stadig ikke kan fastslå, hvad du er allergisk over for, så kan det være, at lægen skal på endnu et detektivarbejde i forhold til at undersøge, hvilke allergener du reagerer på. Måske finder du og lægen i sidste ende ud af, at det bedste, du kan gøre, er at acceptere, at du har allergilignende symptomer, men ingen allergi.
Pollenallergiker? Vanliga symtom och tips på hur du tar dig igenom pollensäsongen
Måske er du særlig følsom i dine slimhinder i øjne og næse. Allergitest foretaget hos lægen har dog en høj diagnostisk sikkerhed, så sandsynligheden for, at man ikke finder allergien, er meget lille. Allergi eller ej, så er det vigtigste, at du undgår det, du ikke kan tåle, og behandler symptomerne med den rette medicin med hjælp fra lægen.